For alle der har hørt om SEO, er idéen om App Store Optimering ikke fremmed. Med SEO er grundtanken at sikre bedre ranking på søgemaskiner, mens det med ASO udelukkende relaterer til app-butikkerne. Det ultimative mål med ASO er at øge downloads, nå et større marked eller nye markeder og at styrke dit brand.
App Store Optimering (ASO) er essentielt, hvis du ønsker at løfte organisk synlighed i App-butikkerne. Og ASO er det vigtigste værktøj at kende – og bruge – hvis du ønsker at løfte konverteringer, styrke dit brand og booste organiske downloads.
I dag findes 65% af alle apps via organiske søgninger i App Store. Din app konkurrerer altså med over 2 millioner apps i Apple App Store alene, og apps og mobil har for længst overhalet desktop i popularitet. Derfor er ASO nødvendigt, hvis appen skal stå distancen og fange brugernes opmærksomhed.
Kontakt os for at komme i gang med ASO med det samme.
14 tips til en effektiv ASO-plan i 2018
1. Titel
Skal I inkludere søgeord i titlen eller ej? Et stort, velkendt brand vil måske vælge at udelade søgeord i titlen for at få et mere rent udtryk. Og det er en tilgang, der fungerer fint for virksomheder med store marketingbudgetter eller et velkendt navn. Søgeord i titlen vil ofte ikke være synlige i App Store på grund af den begrænsede plads til titlen, men de ekstra søgeord kan alligevel medvirke til en højere placering i app store.
2. Subtitle (App Store)
Subtitle-feltet har til formål at opsummere din app i én skarp linje, og giver dig muligheden for at sammenfatte din apps essens og unikke kvaliteter med ganske få ord. Det anbefales at undgå generiske sætninger her, og i stedet bruge subtitle til at understrege features og formål ved din app, så det giver mening og tilfører værdi for dine brugere.
3. Short Description (Google Play)
Din short description i Google Play er, som navnet angiver, en kort beskrivelse af, hvordan din app kan skabe værdi for en besøgende, der overvejer at downloade, og minder langt hen ad vejen om subtitle i App Store.
Essensen af såvel subtitle som short description er således at få fremhævet væsentlige features, komme med en klar Call-To-Action og ikke mindst at gøre det så kort og præcist, som det overhovedet er muligt. Det betyder også, at den er en oplagt mulighed for at koble dine væsentligste søgeord på og derigennem opnå en bedre ranking i app-butikkerne.
4. Promotional Text (App Store)
Din promotional text er ikke obligatorisk, men ikke desto mindre en værdifuld ASO-teknik. Din promotional text er en del af din landing page, og du har igen kun et begrænset antal karakterer til at kommunikere dit budskab – og det bedste ved det hele er, at du ikke er tvunget til at lave en ny release for at opdatere promotional text.
Derfor er promotional text et stærkt værktøj, hvis du ønsker at kommunikere seneste nyt om din app. Det kunne f.eks. være budskaber om noget, der sker lige nu, tidsbegrænsede events eller annoncering af nyt indhold.
5. Beskrivelse
Her handler det om at være skarp. Potentielle brugere skal forstå, hvordan netop din app skiller sig ud fra konkurrenternes, og i modsætning til ovennævnte har du her væsentligt mere plads til at komme hele vejen rundt om din app og få udpenslet, hvad appen kan. Det er dog stadig vigtigt, at du bruger korte, klare sætninger og ikke mindst får stillet teksten overskueligt og lækkert op. Brugen af headlines, bullets eller måske endda emojis kan være elementer, der kan bidrage hertil. Gør det nemt at vælge netop din app, men betragt også beskrivelsen som en oplagt mulighed for at få koblet vigtige søgeord på din app.
6. Screenshots
Gør brug af alle de 5 (iOS) eller 8 (Android) screenshots, du får til rådighed i app shoppen. Tænk over, hvilke budskaber du ønsker at illustrere ved hjælp af dine screenshots. Igen, gør det nemt for potentielle brugere at vælge din app. Tag dem i hånden. Dine screenshots skal vise potentielle brugere, hvordan appen kan gøre deres liv lettere. Nogle apps kræver måske en infografik eller en App Store Video for bedre at vise, hvad appen kan.
I vores arbejde har Value Proposition Mapping-workshops været en ekstremt behjælpelig teknik til at gøre det klart, hvilke value propositions, der skal fremgå af screenshots. At finde det rigtige fit mellem dit publikum og dit produkt er nøglen til høje konverteringsrater.
Varierede tests gør det muligt for dig at bekræfte, at dine value propositions er optimerede.
7. Feature Graphic
På en landing page i Google Play er det første indhold, en bruger mødes af din feature graphic. Dette kan i princippet både være en video eller et billede, og giver den besøgende en mulighed for at få et indtryk af den visuelle side af appen. Vigtigheden af din feature graphic må for alt i verden ikke undervurderes. Vi har målt stigning konvertering til noget så højt som 18% ved tilpasning af billede og tekst. Det er et glimrende sted at starte sin optimering, hvis man er på udkig efter et hurtigt resultat.
I App Store vises feature graphic kun, hvis din app er blandt Apples fremhævede, hvilket der med iOS 11 er kommet endnu større fokus på end tidligere. Forhåbentligt kommer vi til at se, at denne feature bliver aktuel for alle apps i App Store i 2018.
Skal vi optimere din apps synlighed?
8. Kategori
Hvis din app kunne passe i flere kategorier, så se på konkurrerende apps. Overvej måske at placere din app i en kategori med mindre konkurrence. En konkurrent-analyse kan også give dig ideer til fremtidige revisioner af appen.
9. Søgeord
I Google Play afhænger en apps placering af søgeord i både beskrivelse og titlen og minder derfor meget om traditionel SEO. Apple App Store har derimod et felt med et begrænset antal anslag til rådighed til søgeord.
En grundig konkurrentanalyse – tracking af konkurrenters søgeordsrankings og søgning efter alternative søgeord – er vigtige komponenter til at sammensætte en stærk ranking på de helt rigtige søgeord. Denne disciplin kræver konstant monitorering og revideringer, så du er sikker på at holde dig up to date med tendenser og trends.
Listen af søgeord kan ændres når som helst, og det er derfor en gylden mulighed som udgiver for at optimere op mod eksempelvis højtider som jul, halloween eller nytår.
Nogle søgeord er utroligt svære at komme til at ranke #1 på gennem organiske søgning. Vi anbefaler derfor, at du bruger iOS Search Ads og Google Adwords til at opnå rankings på disse søgeord. Kombiner Search Ads med App Store Optimering for maksimal effekt og målret efter brugere, lokation, enhed, aldersgrupper og tid på dagen eller måske endda direkte efter brugere, der tidligere har haft din app.
Læs mere om iOS Search Ads her.
10. Ikonet
Nøglen til at udvikle det bedste ikon er A/B test. Og når du har fundet vinderen, kan du passende lave et par versioner mere og teste igen! Lige som med dit udviklernavn, er det bedste ikon ofte et meme, der intuitivt fanger en idé eller et koncept – det skal vise essensen af din app! Lean Cuisine’s ikon til appen ‘Delicious Rewards’ fanger konceptet perfekt.
11. Video
Det er muligt at vise video-highlights fra din app direkte i Google Play Store og Apple App Store. Et generelt ASO-tip er at holde tingene simple og beskrivende, og det gælder i høj grad også med dine App Store Videoer.
Ligesom med en klassisk præsentation, fungerer det at fortælle de besøgende, hvad du vil fortælle dem. Vis dem så indholdet, opsummér hvad de lige har set, og fortæl dem til sidst, hvad du lige har fortalt dem. Fra et teknisk perspektiv bør du vælge det format, der passer bedst til dit budskab – animation vil måske virke bedre end en live-optagelse af en, der bruger appen. På samme måde kan du overveje om speak eller billedtekst bedst fortæller din historie.
Med iOS 11 har Apple gjort det muligt at lokalisere videoer på tværs af sprog i App Store og samtidigt åbnet op for, at App Store Videoer bliver vist i besøgendes søgeresultat som et lydløst preview.
Mobtimizers har efterhånden stor erfaring med at producere App Store Videos for en række kunder.
12. Udgiver/udvikler navn
Der er en række grundlæggende karakteristika ved et godt udviklernavn:
- Det er kort og nemt at huske.
- Tænk fremad, hvis du planlægger at udgive flere apps. I så fald bør dit udgivernavn være bredt nok til at rumme fremtidige apps.
- Brug f.eks. en meme, hvor firmanavnet intuitivt formidler en idé eller et koncept. Et godt eksempel er Lean Cuisine.
- Sidst men ikke mindst, så skru op for kreativiteten og find på nye ord. Det kan øge navnets genkendelighed.
13. Eksperimentér – Test, test, test!
Sandheden ligger i data. Varierede tests er også inden for ASO en nøglekomponent, og bidrager med rene indsigter i, hvordan umiddelbart små ændringer kan påvirke din konverteringsrate i App Store. Ved brugen af løbende implementering af eksperimenter, sikrede en af vores kunder en stigning i konverteringsrate med 39%. Eksperimenter kan udføres i Google Play på tekst, grafikker og video, mens du må benytte dig af eksterne værktøjer til at A/B-teste din App Store-side.
14. Lokal tilpasning
Som en del af den store forkromede ASO-plan, er det vigtigt at lokalisere din app til de forskellige sprog, den skal henvende sig til.
Trin 1 er en nøje udvælgelse af, hvilke lande du målretter din app til. Herefter vil trin 2 være at sørge for, at dine oversættelser holder en høj kvalitet. Hvis din app er et spil, der potentielt kan spilles i hele verden, bør du oversætte al tekst til alle tilgængelige sprog i app store og i øvrigt tilpasse appen det lokale marked. Vi har skabt en betydelig ROI ved lokal tilpasning af indhold. Og ofte kan investeringen tjenes hjem på kun 20-30 dage.
Men skal alt, der kan lokaliseres så lokaliseres? Ikke nødvendigvis. Hvis du har et globalt brand, som allerede er etableret i lokale markeder er der ingen grund til at oversætte appens navn. Nogle globale brands lokalversionerer dog deres apps, når det giver mening i forhold til app-navnet. Et eksempel er Karolines Køkken, der på svensk hedder Arla Köket, så man er sikker på, at en eventuel bruger vil være klar over, at appen indeholder en bestemt type indhold.
Du bør desuden altid oversætte screenshots og billedtekst, og implementere tilpassede screenshots til hvert marked.
ASO handler om detaljer, om at formidle kendskabet til både brand, kultur, målgruppe og app på ganske lidt plads. Mobtimizers har mange ASO projekter i bagagen, og har stor erfaring med optimering af alle typer apps.