Share this article:

En af forudsætningerne for en effektiv mobil strategi er, at I har opsat et konkret forretningsmål, så I efterfølgende kan måle effekten. Et af de mål kan være at øge salget. Mobile kan bidrage til øget salg både direkte og indirekte.

Artiklen her er 2. del af en serie af 4 artikler, hvor vi zoomer ind på hver af mobil strategiens 4 forretningsmål: styrket brandværdi, øget salg, større besparelser og nye forretningsmodeller.

Artiklerne er en del af vores 32-siders guide ‘Roadmap til jeres mobil strategi – En guide til mobil succes i 2015’, som du kan downloade gratis.

Fik du ikke læst sidste uges artikel om, hvordan en god mobil strategi kan styrke jeres brandværdi, kan du gøre det her. I denne artikel skal det handle om, hvordan I gennem mobile løsninger kan forøge jeres salg. I næste uge kommer vi ind på, hvordan I kan opnå større besparelser med mobile.

Mobile påvirker salget

Trods eksplosiv vækst udgør online handel stadig kun en lille del af den samlede detailhandel i fx USA. Mobilens indflydelse er dog stor i de fysiske butikker. En undersøgelse fra Deloitte viser, at mobilen influerer 25 % af alle salg. Moralen? Selv den fysiske detailhandel bør satse kraftigt på mobile.

Detailhandel

Hvordan kan mobile så understøtte jeres salg? Det kan det på flere forskellige måder, men grundlæggende sker det gennem enten direkte eller indirekte salg.

Direkte salg

Et eksempel på direkte salg er mCommerce. Kort sagt er mCommerce e-handel – bare på mobilen. Det kan enten være bygget op som app eller som mobiloptimeret website, men fællesnævneren er, at brugerne kan købe varer direkte fra deres mobile enheder.

Her er shoppingplatformen Etsy et godt eksempel. Etsy giver kort sagt kreative enkeltpersoner og små værksteder mulighed for at nå ud til kunder verden over, og er altså derfor en app for både sælgere og købere.

Etsys mobilstrategi

Indirekte salg

Ønsker I at booste salget i fysiske butikker, kan I fokusere jeres mobil strategi på at støtte op om det indirekte salg. Indirekte salg, hvor jeres mobile løsninger fører til salg i andre kanaler eller i detailhandlen, er en ofte overset business benefit af mobile.

Et eksempel er Adidas’ optimering af mobile search. Adidas i USA vidste, at mange brugere søgte på fysiske Adidas-butikker fra mobilen. Det undersøgte de nærmere, og kom frem til at 1 ud af 5 lokations-søgninger endte med, at mobilbrugeren besøgte en fysisk butik. På den måde kunne Adidas indirekte øge deres detailsalg ved at optimere brugeroplevelsen ved mobile søgninger. Se en repræsentant fra Adidas fortælle om deres projekt her.

“På den måde kunne Adidas indirekte øge deres detailsalg, ved at optimere brugeroplevelsen ved mobile søgninger.”

Et andet eksempel er den amerikanske elektronikkæde Sprint. I deres mobil strategi har Sprint lagt vægt på at forbedre kundeoplevelsen for de fysiske kunder ved at gøre det nemmere for kunden at søge information på mobilen. På den måde fastholder butikskæden kunderne og fremmer deres in-store salg. Ved siden af varerne på hylderne placerede de fx QR-koder, som ledte kunderne videre til uddybende, mobiloptimerede websider. På samme måde placerede de også tablets i butikkerne, for at gøre det nemmere for kunderne at søge efter anmeldelser eller sammenligne priser hos andre forhandlere online.

Uanset hvordan I bruger mobile til at understøtte salg andre steder, handler det altså om at kende jeres målgruppes købsproces, for på den måde at udpege mulige mobile touchpoints.

Få meget mere inspiration til jeres mobil strategi

Mobilstrategi: whitepaperI vores gratis guide Download ‘Roadmap til jeres mobilstrategi – en guide til mobil succes i 2015’, som netop er udkommet,  bliver du ført gennem en række overvejelser, der gør jeres mobil strategi gennemtænkt og sikrer jeres succes.

Guiden er spækket med eksempler på virksomheder og organisationer, der har nået deres mål med mobile. Eksemplerne spænder vidt, lige fra kommuner over flyselskaber til fitness-apps, men fælles er, at de alle har skabt værdi for dem selv og deres brugere. Dowload Roadmap til jeres mobil strategi.

 

, , , , , , ,

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.

Are you human? * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Menu
Google+