Apples nye Search Ad format bliver pt. BETA testet i USA. Apple App Store Search Ads lanceres efter planen i USA i efteråret 2016 og i Danmark i starten af 2017. Men det nye tiltag bliver det nu nemmere at markedsføre apps i Apple App Store.
Det er gode nyheder for jer, som allerede arbejder strategisk med App Store Optimering (ASO) og som allerede overvejer eller arbejder målrettet med app marketing – men som ikke ønsker at dræne jeres markedsføringsbudget.
Update – 14. oktober 2016: Vi administrerer, konfigurerer og optimerer pt. Search Ads for kunder i den amerikanske App Store – iOS. Læs vores case som førte til en ROI på 200% her.
Search Ads – et godt supplement til ASO
I dag er ASO fortsat den mest økonomiske måde at generere downloads på. Det nye Search Ads format er en kærkommen tilføjelse til App Store Optimering, hvor det kræver løbende optimering at opnå top rankings via organisk trafik. Men i takt med, at betalt søgning bliver mere udbredt vurderer vi, at optimering af screenshots, ikoner og app beskrivelser bliver endnu vigtigere end før.
Bliv fundet i mængden
Med mere en 2,2 millioner apps i Apple App Store er mange begyndt at bruge App Store Optimering (ASO) som et vigtigt første tiltag, når de skal markedsføre deres app. Dette mærker vi i høj grad i Mobtimizers med en stigende interesse for vores ASO ydelser. I dag er ASO blevet et nødvendigt værktøj for apps som ønsker at blive fundet af forbrugerne i App Store. Google, Facebook og andre aktører tilbyder allerede løsninger, som fremmer downloads med betalt annoncering. Nu melder Apple sig også på banen.
I dag bliver 65 % af alle apps i Apple App Store fundet via søgninger. Og nu introducerer Apple den nye service, da det i stigende grad bliver sværere at blive fundet – i App Store.
Hvordan virker Apple App Store Search Ads?
Blandt de vigtigste features i iOS 10 opdateringen er altså de såkaldte ‘betalte søgninger.’ Det bliver nu muligt at betale for at få apps fremhævet øverst i søgeresultaterne i Apple App Store baseret på de søgeord man annoncerer på. I praksis betyder det, at hvis man søger på fx ‘legetøj’ eller ‘Lego’ i App Store – så vil en legetøjskæde kunne have købt muligheden for at figurere øverst i en sådan søgning – mere eller mindre som det virker med Google Adwords i dag.
Search Ads kan kun bruges af apps der kan hentes i Apples App Store – og med indhold som er relateret til app beskrivelsen. Det sker for at sikre, at man kun kan annoncere produkter, som findes i App Store. Search Ads bliver solgt via et auktionssystem, hvor der hverken er minimumspriser eller mulighed for eksklusivaftaler, så alle apps har lige vilkår. Det bliver også kun muligt at få fremhævet en app af gangen. Den vil kunne identificeres via den lyseblå baggrund, der markerer den som en annonce. App-udviklere vil ikke få adgang til oplysninger om hvem det er, der ser på annoncerne og brugere under 13 år vil ikke blive eksponeret for reklamer.
Kontakt MOBTIMIZERS for hjælp til at administrere, konfigurere og optimere jeres Search Ads
Search Ads – annoncering i praksis
Apple auktions-systemet virker på næsten samme måde som vi kender det fra Google Adwords ved hjælp af Apples eget iAd network. Som afsender vil man ikke skulle betale med mindre brugerne klikker på annoncen. Apple lover samtidig at brugerne kun vil blive vist annoncer, som er relevante ift. deres søgninger – og man vil ikke dele brugernes data med app udviklerne. Dette er med andre ord en service, som først og fremmest tilgodeser brugerne, der hele tiden tilbydes den mest relevante app for deres søgning.
Forbedrede muligheder for at appen bliver fundet med Search Ads
Overordnet set er dette rigtig gode nyheder for jer, som ønsker at forbedre jeres muligheder for at blive fundet i App Store. Især jer som oplever tung konkurrence fra tilsvarende apps eller som har apps der er mere “niche” eller sværere at finde. Alt i alt forventer vi, at Search Ads vil føre til bedre indsigter i forbindelse med søgninger og en bedre forståelse af brugerinteraktion.
Update – November 2016: Vi har nu testet App Store Search Ads og konkluderer, at de virker ift. at øge både synlighed og rankings.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om de nye muligheder for app marketing og ASO ved hjælp af Search Ads.