Apple åbner op for nye muligheder for markedsføring af apps på specifikke søgeord i App Store med iOS 10, som kommer til efteråret. Dette er en længe ventet nyhed for virksomheder, der allerede arbejder strategisk med App Store optimering (ASO), og som har afsat budget til app markedsføring – men som ikke ønsker at dræne markedsføringsbudgettet.
I dag er App Store optimering (ASO) fortsat en af de mest effektive metoder, til at drive downloads og fastholde brugere. Den nye Search Ad funktion bliver et godt supplement til arbejdet med søgeord og søgeordsoptimering, hvor det er svært at få organiske topplaceringer i App Store. Når det nye annonceformat med tiden bliver mere udbredt, vurderer vi, at det bliver endnu vigtigere at sikre balancen og sammenhæng mellem annoncen og app store beskrivelse, screenshots osv. end før.
Med mere end 1,5 millioner apps tilgængelig i Apples App Store er virksomheder, som allerede arbejder strategisk med deres apps benytter App Store Optimering (ASO) som et vigtigt element i deres app markedsføring. Dette er noget vi hos Mobtimizers gennem længere tid har oplevet med en øget interesse for vores ydelser.
I dag er ASO i langt højere grad end tidligere blevet et værktøj, som app-udviklere og virksomheder bruger for at kunne blive fundet i de forskellige app stores. Hvor Google, Facebook og andre allerede tilbyder løsninger, som kan øge mængden af downloads, kommer Apple nu også på banen med deres løsning til alle, som ønsker at styrke deres online tilstedeværelse yderligere.
I dag findes 65% af alle apps i Apples App Store via søgefunktionen og den bliver stadig sværere at navigere i på grund af sin volumen. Derfor arbejder Apple nu målrettet for at forbedre søgningerne i App Store.
Hvordan virker Apple App Store annoncering?
Blandt de mest ventede funktioner i iOS 10 er de såkaldte ’betalte søgninger’, som gør det muligt for virksomheder at betale for at få deres apps øverst i søgeresultaterne i Apple App Store – mere eller mindre baseret på deres søgeord. I praksis betyder det, at hvis man fx søger efter ‘legetøj’ eller ‘Lego’ i App Store, kan en legetøjskæde have købt muligheden for at få deres specifikke app vist øverst i søgeresultaterne – helt svarende til, hvordan Google Adwords fungerer.
I praksis vil denne fremtrædende annonceplads kun blive tilbudt til apps, som er tilgængelige via Apples App Store og som har indhold, der er relateret til appens beskrivelse. Det er for at sikre, at annoncerne er for de produkter, der rent faktisk er til rådighed i App Store. Annoncerne vil blive solgt via et auktionssystem uden minimumsbeløb så mindre apps kan opnå synlighed. Kun én annonce vil blive vist og vil kunne identificeres som en Search Ad med en lyseblå annonce markør. Udviklere vil ikke kunne modtage oplysninger eller data på specifikke brugere, der interagerer med annoncer og brugere under 13 år vil ikke se annoncerne.
For marketingfolk stiller Apple et auktionssystem til rådighed, som vi kender det fra Google Adwords, hvor man låner teknologi fra Apples iAd netværk. Udviklere vil ikke blive afkrævet betaling med mindre brugerne klikker på annoncen. På brugersiden lover Apple at de annoncer, som bliver vist er relevante for brugerens søgning og de vil ikke skabe profiler på baggrund af brugerne søgeadfærd eller dele brugerdata med udviklere.
Optimerer muligheder for at blive fundet med Apple App Store annoncering
Overordnet set er muligheden for Search Ads gode nyheder for virksomheder, som ønsker at teste og forbedre deres synlighed især de virksomheder, som konkurrerer på det samme område – eller virksomheder, som har meget specifikke apps, eller apps som ikke er så nemme at finde.
Hvis du er interesseret i at høre mere om de nye muligheder inden for app markedsføring, om hvordan vi kan hjælpe med markedsføring af din app, og om ASO, så tøv ikke med at kontakte os.