Mobil strategi – Prioriterer I Mobile højt nok i 2015?

Share this article:

87% af verdens befolkning har en mobil enhed og bruger den til mere og mere. Alligevel bruger virksomheder i gennemsnit kun 5% af deres samlede marketingbudget på mobile. Prioriterer I mobile? Og husker I at sikre budget til hele den planlagte indsats?

En rundspørge foretaget af analysebureauet Forrester blandt 219 amerikanske virksomheder viser, at de i gennemsnit kun allokerer 5% af deres samlede marketingbudget til mobile. Det står i skærende kontrast til den brugeradfærd, vi kan se på mobilområdet.

Status for brugen af mobile enheder

Brugen af mobile enheder er eksploderet de seneste 4-5 år.

I 2013 havde 87% af verdens befolkning en mobil enhed, og 3 ud af 4 danskere har i dag en smartphone. Tal fra Danske Medier Research viser, at brugen af mobil og tablet i nogle tilfælde har overhalet desktop.

Brugen af mobile enheder har i nogle tilfælde overhalet desktop

Eksempelvis udgjorde antallet af besøg i TV2’s app, Nyhedscenter, 10 millioner i november 2014, hvilket er mere end 4 gange så mange, som antal besøg fra mobile enheder til websitet tv2.dk, og mere end 6 gange så mange som antallet af besøgende til samme website fra en desktop-computer i samme måned.

På infografikken her har vi samlet statistik, der giver dig et overblik over den mobile virkelighed anno 2015.

Tallene taler deres tydelige sprog – mobile er stedet, hvor det sker. Ikke i fremtiden, men lige nu.

Statistik over mobil adfærd i anno 2015. #mobil strategi. #mobil adfærd

Hvorfor lægge en strategi for mobile?

Grundessensen i markedsføring af ethvert budskab er: Tal til målgruppen, der hvor målgruppen befinder sig.

Når 75% af alle danskere mellem 15 og 75 år har en smartphone, og størstedelen har den med sig overalt, får I som virksomhed ikke en mere direkte kommunikationskanal ud til jeres målgruppe.

Når 75% af alle danskere mellem 15 og 75 år har en smartphone, får I ikke en mere direkte kommunikationskanal ud til jeres målgruppe.

Tendensen er desuden klar. Flere og flere af vores online interaktioner med virksomheder flytter over på mobile enheder – hvad enten det gælder køb, selvbetjening eller research. Jeres målgruppes adfærd i forhold til informationssøgning og interaktion med jeres brand har ændret sig radikalt på ganske få år.

Virksomhederne har til gengæld ikke kunne følge med i samme tempo, og derfor kan I stadig opnå en konkurrencefordel ved at satse mere på mobile.

Fordelen ved at lægge en gennemtænkt mobil strategi er, at I sikrer jer, at indsatsen sker på en måde, så den både rammer brugerens adfærd og samtidig understøtter jeres forretningsmål.

Måske kan I opnå besparelser på support og kundeservice ved at stille selvbetjeningsløsninger til rådighed?

Måske kan I opnå større salg online ved at gøre det nemmere for brugeren at købe eller bestille fra mobilen?

Måske kan I skabe større kendskab til jeres brand og loyalitet over jeres produkter ved at give brugerne en app, der hjælper dem i deres hverdag.

Hvor I vælger at sætte ind, skal afspejle jeres forretningsmål og jeres målgruppes adfærd på mobile enheder.

For jer der allerede har en mobil strategi

Har I en mobil strategi, er der god grund til at kigge nærmere på, om området er prioriteret fornuftigt i forhold til jeres øvrige aktiviteter, og om midlerne, der er sat af til mobile er fordelt på en måde, der giver jer bedst udbytte af jeres indsats.

Bakker marketingbudgettet op om mobil strategien?

Som nævnt ovenfor, er der en tendens til, at marketingbudgettet til mobil markedsføring kun udgør en lille del af virksomhedens samlede marketingbudget. Spørgsmålet er om budget og mobil strategi hænger sammen.

Den største udfordring er, at selve området ikke får høj nok prioritet i forhold til de fordele, I kunne opnå ved at være mere tilstede på mobile.

Derudover ser vi udfordringer i fordelingen af de enkelte mobilbudgetter.

Mange af de virksomheder, vi har kontakt med, mangler simpelthen væsentlige poster på budgettet, og det sætter en kæp i hjulet for de resultater, de prøver at nå.

Største faldgrube i budgetfordelingen er, at man bruger hele budgettet på at lave appen og glemmer hele den proces, der følger efter.

Mobil strategi: Hvilke poster skal på budgettet?

Bruger I eller vil I gerne bruge apps som en del af jeres kommunikation, markedsføring eller branding, bør I have følgende poster på budgettet:

  • Strategi og målgruppeanalyse
  • Konceptudvikling
  • Indhold i form af tekst og billeder
  • UX og brugertest
  • Design og layout af indhold
  • Udvikling/kodning
  • Annoncering & anden markedsføring af jeres app
  • Analyse/tracking
  • Optimering

I forbindelse med budgetlægningen, bør I overveje, om opgaverne skal udføres in-house, eller om I skal inddrage eksterne specialister eller nichebureauer med særlig ekspertise i mobil markedsføring og app optimering.

Vær især opmærksomme på, at der stadig er budget tilbage, efter appen er lagt ud i app butikkerne.

De forrygende resultater kan risikere at udeblive, hvis I blot lægger app’en op i App Store og på Google Play og venter på, der sker noget.

Lige som med jeres website, må I undersøge, hvordan appen performer, stille de rigtige spørgsmål og optimere de rigtige steder. Men når budgettet er brugt op i udviklingsfasen, er der ikke noget at arbejde med, hvis appen ikke får den modtagelse, man havde regnet med.

Over til dig

Vi har forsøgt at komme godt omkring både the lay of the land og budgettets sammensætning. Har du noget at tilføje? Har du en kommentar? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Bare skriv i kommentarfeltet nedenfor.

Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan I kan optimere jeres apps, så de performer bedre i app butikkerne, så hent vores gratis white paper “Surviving in the App Jungle”.

Ja tak, lad mig få et gratis white paper

Er I interesseret i sparring på jeres mobil strategi og budgetallokering, så kontakt os endelig.

Få et gratis formøde


 

Kilder

Jennifer Wise, 2014, Advance Through the Stages of Mobile Maturity, Forrester Research. https://www.forrester.com/Advance+Through+The+Stages+Of+Mobile+Maturity/fulltext/-/E-RES58495

Foredrag af Charlotta Wark, CMO ved IBM Sverige, i Tartarklubben, juni 2013: http://youtu.be/pWncw5x_WBE

Index Danmark. Undersøgelse af danskernes mobilvaner gennemført af Gallup for Index Danmark. 2.000 respondenter mellem 15 og 75 år. http://www.kreativitetogkommunikation.dk/assets/Pressemeddelelse-Mobile-Devices.pdf

Danske Medier Research. http://fdim.dk/statistik2014/toplisten.

Danske Medier Research. http://fdim.dk/statistik2014/toplisten/app-listen

 

, ,

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.

Are you human? * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Menu
Google+