De mest succesfulde virksomheder i fremtiden magter at udnytte den data forbrugerne efterlader, når de bruger de digitale medier.

Digitalisering har længe udfordret danske e-handelsvirksomheder – fordi udviklingen går så stærkt.

FDIH, Danmarks toneangivende interesseorganisation for danske e-handelsvirksomheder og deres leverandører har netop afholdt deres populære, årlige e-handelskonference i København. Mobtimizers Brian Egerup Kjærulff deltog.

Dagens tema var hvordan virksomheder effektivt kan bruge data i kampen om forbrugernes gunst. Boozt.com er på kun fem år er vokset sig til imponerende størrelse – og er i dag en milliardvirksomhed inden for retail. Virksomheden arbejder målrettet med datadrevet marketing. 

Målet har hele tiden været at blive de skandinaviske forbrugeres foretrukne sted at shoppe tøj, sko og tasker til hele familien. Men hvad har Bootz gjort for at opnå den massive succes – og hvad gør de med deres data?

Data giver os uundværlig viden om forbrugerne

Hermann Haraldsson, CEO hos Bootz fortalte: “data betyder og driver alt i vores arbejdsprocesser på sitet. Vi arbejder på én platform, hvor vi samler al data, som vi bruger til at følge forbrugerne på tværs af alle platforme: desktop, mobil og app. Det giver overblik over hele rejsen fra kundens første besøg til køb”.

Han fortsatte: “Og selvom vi arbejder med bred segmentering, så behandler vi stadigvæk hver kunde individuelt. Derfor har vi heller ikke foretrukne kommunikationskanaler til vores målgruppe men benytter os af en blanding – og den der giver den største return of investment. TV reklamer og e-mail kampagner er fortsat de mest effektive medier for os i dag. Mobile er i stigende grad også en vigtig kanal”.

Hvordan mødes forbrugerne bedst?

Marketing automation er et andet af tidens store buzzwords og mange tøver stadig med at komme i gang, fordi det er omkostningstungt og fordi det er svært at definere rimelige ROI. Dette var også omdrejningspunktet i et af konferencens første e-møder, som Mobtimizers deltog i:

Blandt virksomhederne er e-mail stadig centralt i marketing automation. Men apps, mobil og re-targeting er i stigende grad vigtige discipliner inden for den datadrevne marketing – især med fokus på personalisering og segmentering. Udfordringen i forhold til data er at få indsamlet nok viden om individet til at kunne kommunikere personligt i en given kanal. De bedste resultater opnås ved at samle data ind løbende og hurtigt omsætte det til praksis, så det skaber øget værdi for brugeren.

What’s in it for me?

For de mobile forbrugere forventer stadig unikke oplevelser og tænker ’what’s in it for me’, når de dagligt browser sig gennem apps og mobile sites. De forventer personaliserede og kontekstualiserede budskaber, som er skræddersyet til dem.

Ligesom i de gode, gamle dage, hvor kunderne besøgte den lokale købmand og fik personlig betjening af købmand Jensen. Som dengang handler det i dag om at skabe mindeværdige kundeoplevelser og kombinere individualiseret indsigt med en omstillingsparathed. På den måde møder man altid forbrugerne, hvor de er.

Det er ikke længere muligt bare at ’oversætte’ de klassiske markedsføringsdiscipliner til app og mobil. Datadrevet marketing er en disciplin i sig selv. Forbrugeren kræver at blive udforsket baseret på sin adfærd og præferencer – smart og hurtigt. Dette skrev vi allerede meget mere om tidligere i år her.

Hos Mobtimizers mener vi, at man kan løse denne udfordring ved at sikre, at kommunikationen er kontekstuel og tilpasset forbrugeren, der hvor vedkommende er lige nu.

Search Ads kan hjælpe

Derfor er det afgørende at have nok viden til at kunne segmentere og ramme dem helt rigtigt med budskabet. Der findes mange forskellige værktøjer, som kan hjælpe med netop dette, hvis man ønsker succesfuld datadrevet marketing. Et af dem er Apples nyeste lancering, Search Ads.

65% af alle app downloads kommer via søgefunktionen i App Store. For at blive fundet af forbrugerne med deres specifikke interesser kan man med Search Ads arbejde med bl.a. demografi og lokationsbestemte features og blive synlig på relevante søgeord på fx App Store. Search Ads kører pt. i USA og kommer snart til Danmark.

Et af de tilbagevendende spørgsmål i debatten var også, hvordan vi sikrer, at vi ikke kommunikere for meget eller for aggressivt, fx. via mail eller push-beskeder.

Vores erfaring hos Mobtimizers er, at man starter småt og eksperimenter. Herefter ser man på brugernes respons og bygger ud derfra. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi gør.

Brug af data i DBA

Nogle virksomheder arbejder meget målrettet med data, en af dem er brugtvaresitet DBA. De har gennemgået en digital transformation gennem de sidste år – og har begivet sig ud på en kommerciel datarejse – fra avis til online til mobil. Hos virksomheden handler brugen af data om at skabe værdi for brugerne.

“For os er data en meget vigtig værdi, hvis ikke den vigtigste. Data er guld værd – og kernen i vores forretningsmodel. I DBA tracker vi alt, hvad brugeren foretager sig via en Data Management Platform, hvor vi også har profiloplysninger så som demografi, alder og køn.

Vi bruger samme DMP som virksomheden Bilbasen – og har derfor også mulighed for at se, hvilke biler vores kunder ejer. Vi har samtidig også et samarbejde om data med TV2, hvor vi kan se hvad brugeren interesserer sig for – uanset om det er sport, kultur eller udlandsstof, da alt er samlet i samme DMP”, sagde Bjørn Bukholt, Optimization & Integration Manager, eBay Classifieds Scandinavia.

Coops digitale fremtid

Danmarks førende detailhandelskæde, COOP som står bag supermarkederne Brugsen, Fakta, Kvickly, Irma mfl. bruger den digitale udvikling aktivt som led i kædens overordnede strategi om at levere bedre mad til danskerne. Bl.a. via deres medlemsprogram Coop Medlem.

“Vi kalder vores medlemsprogram, Coop Medlem for den digitale motorvej. Her er medlemsappen første skridt i digitaliseringen af virksomheden. Hele processen er baseret på vores ønske om at lære vores kunder godt at kende, så vi kan skabe værdi for dem. Og data spiller en uundværlig rolle i den proces.

Måden vi tilgår det på er ved at eksperimentere meget med den indsamlede data. Det er den billigste måde at at teste vores proof of content på. Og så tror vi på, at den digitale fremtid vil byde på et miks af kommunikationskanaler og teknologier, når vi snakker datadrevet marketing. Vi ønsker at være over det hele for at møde vores kunder bedst muligt”, sagde Jan Madsen, Koncerndirektør for COOP.

De største er også med

Per Caroe, Global Marketing Evangelist for IBM Marketing Cloud fortalte. “Aldrig har det være mere spændende end i dag at arbejde med markedsføring. De muligheder vi har i forhold til at analysere forbrugeradfærd er enorme, takket være det nye ‘guld’ – data.

Det bliver sværere at fange forbrugernes opmærksomhed, fordi de i langt højere grad zapper mellem medier og budskaber. Vi tror derfor på, at fremtiden ligger i at være i stand til at bruge ‘ustruktureret data’ proaktivt.

Og at arbejde endnu mere med elementer så som billeder, vejret, samtaler på sociale medier, tone of voice osv. Vi tror også på mulighederne der ligger i at berige den kundedata vi selv indsamler med ekstern data. Fx data der identificerer brugerens personlighed baseret på deres dialog på de sociale medier”.

 

 

App Optimization, Apple App Store, Apple Store Search Ads, digital, mobile strategy

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Are you human? * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Google+