Share this article:

En succesfuld mobil strategi kræver klare målsætninger. Hvad vil I opnå med mobile? Overordnet har en mobil strategi fire mulige business benefits: styrket brandværdi, øget salg, større besparelser og nye, innovative forretningsmodeller.

Artiklen her er 1. del af en serie af 4 artikler, hvor vi zoomer ind på hver af de 4 forretningsmål. Her skal det handle om, hvordan mobile løsninger kan understøtte jeres mål hen imod en styrket brandværdi. Næste uge kan I læse om, hvordan I kan forøge jeres salg med mobile.

De fleste virksomheder ønsker sig en engageret og loyal fanskare af kunder og potentielle kunder, der fortæller om dem til deres venner og familie. Med succesfuld branding kan I knytte stærke relationer til målgruppen, opnå større markedsandele og omsætning. Det kræver, at I når ud til målgruppen på en måde, der skaber værdi for dem.

Branding har traditionelt foregået ved hjælp af push marketing: reklamespots, outdoor kampagner, annoncer, konkurrencer, event-markedsføring og CSR.

For at få succes med branding på mobile må man slippe push-tankegangen. Mobilbrugere bruger i gennemsnit 26 apps om måneden, og flertallet af de downloadede apps bliver kun brugt de første par dage. Vi er dermed kritiske med vores apps og skal se en stor og varig værdi i en app, før vi gider installere den og bruge den. Jeres app skal derfor tilbyde brugeren en længerevarende værdi.

Carlsberg, der binder sig op på kærligheden til fodbold, har fx brandet sig med en app med information om kampene i UEFA Cup finalen, hvilket gav virksomheden stor brandværdi, og brugerne stor underholdningsværdi. Et skitøjs-mærke kunne oplagt udvikle en app, der giver information om de bedste løjper, vejret og snekvaliteten i realtid.

Arla mobilstrategi brandingArla Karolines Køkken

At fødevareproducenter udvikler opskrifter til deres publikum er ikke nyt. Karolines Køkken har gjort det siden 1962, og Arla fortsatte traditionen, da de tog over i 2003. Opskriftsbøger og opskrifter på computeren hjælper dog ikke kunden nede i supermarkedet. Når der er tilbud på creme fraiche og hakket kød, vil forbrugeren gerne kunne finde inspiration til en passende ret på sin mobil, så hun kan købe de resterende ingredienser med det samme. En opskrifts-app som Arla Karolines Køkken er en nærliggende løsning, der giver god værdi for Arla og forbrugeren.

 

Under Armour styrker brand med gennemtænkt mobilstrategiUnder Armour

En amerikansk gigant inden for sportsware har en anden tilgang til mobile. Virksomheden har opkøbt to populære fitness-apps, deriblandt danske Endomondo, og har dermed  skabt  mulighed for at opnå en tættere relation til 120 millioner sportsglade mennesker verden over. Det er ikke svært at se værdien af at være ejer af et så stort sportscommunity.

 

Danske Bank

Den øgede digitalisering ændrede spillets regler for manges vedkommende – og bankverdenen var ingen undtagelse. Med Googles og Apples indtræden i betalingsbranchen havde markedet ændret sig for altid.

Danske Banks løsning blev at lægge en mobil strategi, der aktivt tog forandringerne til sig, og appen MobilePay så dagens lys.

Mobilepay er resultatet af Danske Banks stærke fokus på at skabe vedvarende værdi for brugerne og aktivt nå dem, der hvor de er. I dag har appen over to millioner brugere, og “MobilePay” er blevet kåret som “årets ord” af P1’s Sproglaboratoriet – en brandværdi de færreste tør drømme om.

Mobilstrategi - Mobilepays succes

Gratis morgenmøde: Lær af MobilePay’s succes

Roadmap til jeres mobilstrategi - Guide  til mobil succes i 2015Hvis du gerne vil lære af MobilePay’s succes og høre mere om, hvordan I bliver de næste til at lægge landet ned, kan du nu tilmelde dig vores morgenmøde torsdag d. 23. april.

Over en let morgenmad vil mobilstrateg, Inder Sapru, fra Danske Bank fortælle om bankens erfaringer og arbejde med at løfte kundernes mobile oplevelser, samt hvad han fremadrettet ser som det vigtigste inden for mobile.

Derudover kan du også høre Mobtimizers’ egen Brian Egerup Kjærulff fortælle, hvordan I gennem mobile kan fastholde og engagere jeres kunder.

På morgenmødet får du også et eksemplar af vores nye ‘Roadmap til din mobil strategi – en guide til mobil succes i 2015’

 

UPDATE D.24. APRIL 2015

Vi har lagt alle præsentationerne online, Morgenmøde om Mobil Strategi: Se præsentationerne her

, , , , ,

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.

Are you human? * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Menu
Google+